Kan du møde mennesket i øjenhøjde, med omsorg, nærvær og respekt, og ikke stille krav om forandring, så er det måske jobbet for dig.

Varmestuen er lige fyldt et år og vi er i fuld gang med at udvikle tilbuddet. Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være med i processen omkring den kommende flytning til nye lokaler centralt i Bolbro.
Vi er i fuld gang med at skabe relationer til borgere i området.

I samarbejde med ansatte og frivillige, er du med til at skabe et fristed med tryghed og ro, hvor udsatte mennesker, kan opleve at høre til. Målgruppen er hovedsagelig misbrugere, hjemløse, psykisk syge og ensomme.

Som medarbejder i varmestuen skal du kunne danne tætte relationer med stedets brugere. Med udgangspunkt i relationen støtter vi brugerne i deres ønsker og mål for deres tilværelse. Formålet er at lette livet for brugerne, så der skabets overskud og grobund for forandringer.

Arbejdsopgaverne kan være mange og forskelligartede. Fra samtaler til praktisk arbejde.
Du må rigtig gerne have hænderne skruet godt på og kunne lide at lave mad.

Faglige krav:

  • Pædagog eller socialrådgiver.
  • Min. 2 års erfaring med målgruppen
  • Kan formulere dig skriftlig ift. Observationer og dagbogsnotater, referater, faglig dokumentation, opsamling af viden.
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og frivillige.
  • Fortrolig med brug af edb, herunder Microsoft Office.

Personlige krav:

  • Kan opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer til udsatte mennesker
  • Respekt for mange forskellige måder at leve livet på
  • Være nysgerrig på brugernes historie
  • Er rummelig og har sans for forskelligheder og kvaliteter
  • Kan bevare overblik og ro når tingene går stærkt
  • Kan ”løbe stærkt” og ”sidde stille”
  • Kan træde i karakter, konfliktnedtrappe og sætte tydelige grænser med et klart blik på værdigheden for alle parter

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Initiativrig og troværdig
  • Er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn

Vi tilbyder:

  • Medudvikling af varmestuen nu og fremover
  • Meningsfuldt arbejde blandt socialt udsatte mennesker
  • Kontakt med mennesker med mange forskellige livshistorier
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling med deltagelse i møder, supervision, temadage, kurser mm.
  • 37 timers stilling, med mulighed for mindre reduktion
  • Aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ og 13,5 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning efter tre måneder
  • Ansættelse snarest muligt og senest 1. december

Læs mere om stillinger og værdierne i Kirkens Korshær ved at klikke her. Se også vores Facebookgruppe ’Kirkens Korshær Odense’.
I denne Covid-19 tid må vi ikke modtage besøg i varmestuen – det skal respekteret.
Der er mulighed for flere informationer hos leder, Kaj Skjølstrup, ring på 2256 3748 hverdage ml. 8 og 10.

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til stilling.odense@kirkenskorshaer.dk senest tirsdag d. 20. oktober kl. 10.00

Ansættelsessamtaler: mandag d. 26. oktober

Alle informationer opbevares og håndteres fortroligt og slettes efter ansættelsesforløbet.

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Varmestuen i Bolbro har en driftsaftale med Odense Kommune.