HAR DU LYST TIL AT VÆRE FRIVILLIG MEDARBEJDER, ER DU ALTID VELKOMMEN. VI HAR BRUG FOR DIG.
Som frivillig medarbejder i Kirkens Korshær i Odense, er du enten tilknyttet et af vore varmestuer eller en af vore genbrugsbutikker.
Du vil derfor altid være i kontakt med andre mennesker, og du bliver en del af et spændende fællesskab.
I varmestuerne er kontakten til gæsterne prioriteret højt. Det er vigtigt at kunne lytte og være deltagende i en samtale. Vigtig er det også, at der er kaffe på kanden og at maden bliver serveret. Ud over dette kan der være daglig rengøring i huset samt andre opgaver. Læs mere om at være frivillig i en varmestue her
Du kan melde dig som frivillig og udfylde formuleren her
Kontakt venligst den varmestue eller genbrugsbutik, hvor du ønsker at blive frivillig. Er du i tvivl, kontakt os på 66 12 92 42 (ml. 8 til 13:30 på hverdage)