Hvad laver en frivillig i varmestuen i Nørregade?

Sammen med de fastansatte medarbejdere, hjælper de frivillige med dagens opgaver.

En del af opgaverne er praktiske opgaver, f.eks. lave kaffe, skære brød, vaske op, sælge kaffe og cigaretter osv.

Den anden del af arbejdet er omsorgs arbejde, hvor man er sammen med varmestuens brugere. De har brug for nogen at tale med om dagen og vejen. Nogen der vil lægge øre til deres historie og oplevelser.

Man udretter ikke mirakler eller frelser nogen i varmestuen, men man er med til at gøre dagen “lidt” bedre for andre.

Som frivillig i varmestuen møder man mange spændende mennesker, og man er omgivet af gode kollegaer. I varmestuen møder man også mennesker, som har mange og store problemer. Derfor skal man have et personligt overskud, så man kan være noget for andre.

Arbejdstiden er normalt fra kl.8 til 14 på hverdage.

En frivillige i varmestuen skriver:

Jeg henvendte mig til Kirkens Korshær da jeg havde hørt at de brugte frivillig arbejdskraft og at jeg måske der kunne være med til at gøre noget “nyttigt”.
Efter en snak med en af husets faste medarbejder blev jeg “ansat” til at komme i varmestuen en gang om ugen og fik tilbudet om at være med en ugentlige aften i varmestuen.

Min første dag i varmestuen var meget positiv, men også lidt skræmmende. Jeg blev taget meget hjerteligt imod af husets personale og brugere. Efter at have præsenteret mig og fortalt at jeg var startet som frivillig var reaktionen spontane klapsalver fra brugerne.

Det som skræmmede mig umiddelbart var at se så mange mennesker som var nødstedte og sat udenfor “vores” fællesskab. Jeg husker også at jeg blev meget overrasket over at se så mange unge mennesker som var havnet i en, for mig og se håbløs situation.

Selvom jeg via mit arbejde i de forgangne år som pædagog og leder har været i kontakt med mennesker fra mange forskellige miljøer var dette her noget af et kulturchok.

Jeg husker også at jeg i den første tid havde lidt svært ved at være der, f.eks. hvad skulle jeg snakke med dem om, hvad kunne jeg gøre her med mine fordomme, retlinede meninger, rigtige holdninger og polerede sprogbrug.

Min usikkerhed blev hurtigt vendt, til det at komme i varmestuen var noget som jeg så frem til og glædede mig til. En oplevelse af at her var jeg med til at gøre en forskel. Ikke fordi at jeg har udrettet noget stort når jeg er der, men fordi at varmestuen tror jeg, opleves af de mennesker som kommer der, som værende et fristed hvor der er rummelighed. Et sted hvor det faste personale og de frivillige er parate til at lytte og give plads til ” bare”at være, men også at hjælpe hvis der er brug for dette.

Jeg var i starten med til en informationsdag om holdninger til arbejdet i Kirkens Korshær. Husets præst holdt en foredrag om det diakonale i arbejdet. Noget af det som jeg husker derfra, var et billede han brugte; “lignelsen om den barmhjertige samaritaner”. Dette er for mig en meget fint og smukt billede på det arbejde, som foregår i varmestuen i Kirkens Korshær.

I den tid hvor jeg været frivillig, har jeg været med i de praktiske ting som gøres for at få varmestuen til at fungere, men nok det vigtigste; bestræbt mig på at være til rådighed som menneske ved bl.a. at lytte og være parat til at kunne rumme andres livshistorier, som ofte er meget anderledes end min egen. Dette har været berigende og givet mig et mere klarere perspektiv og nuanceret livssyn.”