Tidsbegrænset stilling med ansættelse i et år fra 1. september 2022.
I dette vikariat vil du være tilknyttet to varmestuer og du skal være fleksibel i forhold til hvor du skal møde ind den enkelte dag.
Kan du møde mennesket i øjenhøjde, med omsorg, nærvær og respekt, og ikke stille krav om forandring, så er det måske jobbet for dig!
Du skal sammen med de øvrige ansatte og frivillige medarbejdere være med til at skabe fristeder med tryghed og ro, hvor udsatte mennesker, kan opleve at høre til. Målgruppen er hovedsagelig mennesker, der er udfordret af problematikker som misbrug, hjemløshed, dårlig økonomi, psykisk sygdom, ensomhed mv.
Som medarbejder i en varmestue, skal du kunne danne tætte relationer med stedets brugere. Med udgangspunkt i relationen støtter vi brugerne i deres ønsker og mål for egen tilværelse. Formålet er at lette livet for brugerne, så der skabets overskud og grobund for forandringer.
Sammen med de øvrige medarbejdere skal du være med til at tage hånd om de mange forskellige opgaver af pædagogisk og praktisk karakter, f.eks. samtaler, rammesætning, madlavning, indkøb, rengøring, ture ud af huset osv.
Faglige krav:
- Uddannet pædagog
- Erfaring med målgruppen
- Kan formulere dig skriftlig ift. observationer og dagbogsnotater, referater, faglig dokumentation, opsamling af viden.
- Kan indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og frivillige.
- Fortrolig med brug af IT, herunder Microsoft Office.
Personlige krav:
- Kan opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer til udsatte mennesker
- Turde sætte dig selv i spil som menneske i mødet med andre mennesker
- Respekt for mange forskellige måder at leve livet på
- Være nysgerrig på brugernes historie
- Er rummelig og har sans for forskelligheder og kvaliteter
- Kan bevare overblik og ro når tingene går stærkt
- Kan ”løbe stærkt” og ”sidde stille”
- Kan træde i karakter, konfliktnedtrappe og sætte tydelige grænser med et klart blik på værdigheden for alle parter
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Initiativrig og troværdig
- Har almindeligt kørekort og er villig til at køre bil.
- Er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn
Vi tilbyder:
- Medudvikling af varmestuerne
- Meningsfuldt arbejde blandt socialt udsatte mennesker
- Kontakt med mennesker med mange forskellige livshistorier
- Et godt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling med deltagelse i møder, supervision, temadage.
- 37 timers stilling, med mulighed for mindre reduktion
- Aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ og 13,5 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning efter tre måneder
Læs mere om arbejdet og om Kirkens Korshær i Odense på www.kkodense.dk, og ”godt at vide om stillingen” HER.
Der er mulighed for flere informationer hos leder, Kaj Skjølstrup, ring på 2256 3748 hverdage ml. 8 og 10.
Ansøgning med CV, billede og relevante bilag sendes til stilling.odense@kirkenskorshaer.dk senest mandag d. 13. juni kl. 9.00.
Vi påtænker at holde ansættelsessamtaler fredag d. 17. juni.
Alle informationer opbevares og håndteres fortroligt og slettes efter ansættelsesforløbet.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Varmestuerne har en driftsaftale med Odense Kommune.